onsdag den 3. marts 2010

Officiel åbning

Tirsdag. Så blev konferencen officielt åbnet. Og her i staterne sker det naturligvis med et pop-band, der synger en omskrevet version af "Walk like an Egyptian" - a la "We need Encryption".

http://media.omediaweb.com/rsa2010/video-only.htm?id=1-1

Lidt inspiration til Dansk-IT's IT-sikkerhedskonference ;-)

Herefter følger en række key notes fra RSA og hovedsponsorne. Herovre er "Cloud" er det nye sort og i meget større omfang end i DK.

Set fra min stol var det mest interessante nok MS introduktion af U-Prove, der øjensynlig er en videreudvikling af Card Space.

Den årligt tilbagevendende "Cryptographers Panel", hvor man samler væsentlige kryptografer til en løs snak, var noget tynd i år. Det eneste nyskabende var invitationen af en NSA kryptograf, der havde nogle interessante synspunkter omkring risikoen ved NIST's hastighed i AES- og SHA3-konkurrencerne.

Så blev der naturligvis delt en masse priser ud. Bl.a. blev Whit Diffie og krypto-verdenens enfant terrible, David Chaum, hærdret.

Efter hovedsporet nåede jeg at daffe lidt rundt i udstillingen. Igen er det cloud computing, der fylder meget. Overraskende nok er der meget få OTP-tokens men en masse 2-faktor løsninger baseret på smart phones. Det synes ikke at genere sælgerne, at mobiltelefonen tyder på at blive næste oplagte angrebspunkt. Jeg fik snakket lidt med SafeNet og Entrust.

Om eftermiddagen fik jeg migrene og nåede kun at få et enkelt indlæg om social engineering med, inden jeg måtte gå til tilbage til hotellet og lægge mig et par timer - ØV.

Det er nu onsdag morgen og jeg er fit for fight igen!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar